6. Den nye skole

I 2001 blev der for første gang i lang tid foretaget store ændringer af de fysiske rammer, da en nye multihal blev indviet. Samtidigt blev drengenes gymnastiksal sammen med en del af de omkringliggende lokaler omdannet til skolefritids-ordning og lokaler til indskolingen.

Den nye multihal Den nye hal fra skolegården

Hallen anvendt til teaterforestilling

6.3 RENOVERING OG OMBYGNING ETAPE 2

Er der noget der i de sidste mange år ikke ligger fast, er det skolestukturen rundt om de forskellige kommuner. Ved Skolegade Skoles 100-årsjubilæum nævnte den politiske leder af skolevæsnet, Arne Andersen, da også, at der fra tid til anden har vært inde i planlægningen, at Skolegade Skole skulle lukkes.

Skolens bygninger var i mange år ikke blevet vedligeholdt bl.a. pga. usikkerhed om skolens fremtid. Og da der endelig blev bevilget penge til foretagendet, skete der noget som for alvor kunne true skolens eksistens.

I 2007 blev der konstateret skimmelsvanp, da håndværkerne gik i gang med skolens kontorer.

Under renoveringen af skolen konstateres der skimmelsvamp og i 2008-2009 overvejede man skolens fremtid.

(TV Nord 2.2.2009)

Det gamle ord siger, at der ikke er noget der er så skidt at det ikke er godt for noget. Da de ældste fløje af skolen trængte til at blive renoveret og der blev konstateret skimmelsvamp i store dele af det gamle bygningskompleks, endte det med at der blev bevilget penge til udbedringer. Efter flere forsøg på at afhjælpe skaderne, endte det med en nødvendig total fjernelse af bygningerne mod nord og vest, og det blev besluttet, at der på arealerne omfattende de gamle fløje skulle bygges helt nyt. I 2010 begyndte man at rive skolefløjen mod nord ned.

Eleverne skulle midlertidigt undervises i barakker, mens klasseværelser, faglokaler, kontorer og biblioteket blev fjernet.

I 2007 viste det sig at skolefløjen, der skulle renoveres, var angrebet af skimmelsvamp. Senere viste det sig, at den eksisterende bygning skulle helt væk.

Nordjyske kan her berette om første omtale af skimmelsvamp i december 2007. Og endelig i oktober 2012 om igangsættelsen af det nye byggeri efter bygningerne i mellemtiden var blevet helt fjernet.

Den gamle gymnastiksal og nybyggeri anvendt til børnehaveklassen og 1. kl/SFO

Den lille skole i Tygelsgade, som siden starten af 1900-tallet har fungeret som forskole, sagde man nu endelig farvel til. Elevtallet var nu nede på ca 400, og i og omkring drengenes gamle gymnastiksal blev der indrettet lokaler til børnehaveklassen nedenunder og to klasselokaler til 1. klasserne på første sal. Skolefritidsordningen med opholdsrum, køkken, kontorer mv. kom til at ligge i forbindelse med indskolingslokalerne både ovenpå og i stueetagen.

Delvis bevarelse af gamle bygninger som drengenes gymnastiksal ud mod Skolegade skulle kombineres med nybyggeri, og det var nødvendigt at lave kreative løsninger, som medførte mange kringlede løsninger. Det blev dog til en udmærket løsning med to førsteklasse-lokaler i hver sin ende på første sal og børnehaveklasserne på stueplan. Den ene bh-klasse og 1. kl ligger nu i den tidligere gymnastiksal, som blev lavet til to etager ovenpå hinanden.

Lokalerne til bh-klassen og 1. klasse avendes efter skoletid også af skolefritids-ordningen Månehuset, og på mange er der tale om fælles faciliteter, og SFO'en og skolen er på mange måder integreret fysisk såvel som arbejdsmæssigt.

6.2. SKOLEFRITIDSORDNINGEN MÅNEHUSET

Skolegades Skoles elever kan fra børnehaveklasssen til 3. klase bruge skolefritidsordningen ”Månehuset” Der er 170-180 børn tilknyttet SFO'en i øjeblikket, de fleste om eftermiddagen, men der er også åbent om morgenen fra 6.30 til det ringer ind. Børnene klikker sig ind på computeren i gangen når de kommer og ud når de går.

Som sagt benytter SFO'en, 1.kl. og bh.klassernes lokaler, og derudover er der forskellige rum med aktiviteter, bl.a. computerrummet, teater, boldspil eller lignende i hallen eller på sportspladsen, ture med overnatning ud ad huset eller andre spændende arrangementer.

 

Legepladsen mod syd benyttes både i forbindelse med SFO'en men fungerer også som skolegård for elever fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Udover almindelig legeplads kan SFO-børnene muntre sig med en gocard-bane og dertil hørende forskellige køretøjer.

6.4 MODTAGELASSER OG INKLUSION

 

I 2005 overtog Skolegades skole opgaven med at undervise flygtningebørn og andre tosprogede fra Hedegårdsskolen.

I dag går der ca. 80 elever fordelt på 4 klasser, indskoling, mellemtrin og udskoling foruden en VMX-klasse med større børn og unge.

Eleverne kan komme direkte fra udlandet via asylcentre eller have forældre som nyligt er begyndt at arbejde i Danmark. Det er meningen at de tosprogede elever indenfor to år skal op på niveau, så de kan gå i en almindelig klasse, og det kan også forekomme at de er klar allerede after tre måneder, fortæller en af de 8 lærere, Jette Bardino.

Arbejdet som lærer i modtagerklasserne omfatter meget andet end selve undervisning. Blot arbejdet ed indskrivningen er omfattende med møder med forældre, kommunen og f.eks. asylcentret, og derefter følger en række opgaver forbundet med at eleverne indgår i familier, som skal starte op i et nyt land. Lærerne bliver en primær kontaktperson til samfundet for hele familien, og der opstår typisk et tillidsforhold mellem forældre og lærere.

Langt de fleste fortsætter på Skolegades Skole efter indslusningen, og i øjeblikket er omkring 25 pct af skolens elever fra tosprogede familier. Lærerne fra modtageklasserne ser selvfølgelig hvordan det går de forskellige, uden der er tale om en egentlig opfølgning. Og de hidtidige bestræbelser har båret frugt. Mange tosprogede har siden opstarten gennemført det almindelige skoleforløb som følger af at gå i en dansk folkeskole.

Modtageklasse 1 med lærer Shahin Vakili, som har været med lige siden starten i 2005

Som tidligere nævnt bevarede skolen i det store og hele sit udseende helt op til den store renovering fra 2010.

Til skoleårets begyndelse i august 2013 kunne de nye skolefløje tages i brug efter et omfattende byggeri, der havde beløbet sig til 40 mill. kr., og med den seneste renovering og ombygning er der ikke bare tale om knopskydninger og tilbygninger, men et brud med den traditionelle byggestil.

FØRSTE SKOLEDAG

 

Den første dag på skolen er altid noget helt specielt. Børnene møder dog ikke helt uforberedte op på skolen, da de forinden har været på besøg med deres børnehave.

Desuden har der i juni været arrangeret åben hus med børn og forældre med forskellige indslag arrangeret af den kommende børnehaveklasse eller 0'te klasse.

Første skoledag med alle bøgerne, som børnene skal bruge.

Læreren Joan Bech bruger bl.a. første dag til at sætte børn og forældre ind i hvad det er for noget undervisningsmateriale, der bliver udleveret.

Den traditionelle ballonopsendelse.

Første skoledag afsluttes med at man sender ballonerne op fra skolegården.

6.5.5. Skoleskak

Skoleskak har eksisteret på skolen igennem flere årtier, og har oftest været første skridt i udviklingen til turneringsspiller..

I øjeblikket starter skoleskak op igen med fire hold, som begynder med at lære de grundlæggende ting indenfor skakspillet, fortæller Thomas Iversen.

6.5.7 Svømning.

 

Meget har ændret sig på skolen over årene, men noget at det der har været en fast bestanddel siden friluftsbadet åbnede i 30'erne har været svømmeundervisningen.

I 4. og 5. klasse tilbydes alle eleverne en ugentlig time i svømmehallen hvor de modtager svømmeundervisning, her elever fra 5.a og 5. b.

5.a og b ved bassinkanten i svømmehallen. Svømmerne kan som en af de få steder svømme på 50-meters-bane.

6.5.2 UDVIKLING I UNDERVISNINGSFORMER ...

EDB blev som tidligere nævnt allerede et fag fra 80'erne, men selv om det blev forsøgt integreret i alle fag på i skolen, skete der først for alvor noget, da internettet blev udbredt for alle.

På skolen i dag indgår det naturligt i timen dels med en computer tilknyttet overheadprojekter og whiteboard i hver klasseværelse, og dels med at man altid kan booke sig på klassesæt med pc'er.

Teknologien gør det nu muligt at søge oplysninger til opgaveløsning ved at kunne gå online og ikke mindst at bruge fastlagte undervisningsprogrammer som f.eks. matematikfessor.dk.

Derudover er der stadigvæk et computerrum i kældeen, hvor klasser i enkelte timer eller en gang om ugen er nede og arbejde på f.eks. projekter eller online-matematikopgaver.

6.5.4 Kreative fag og faglokaler i sydbygningen

Elever fra indskolingen var i efteråret efter timers træning og anstrengelser med at indøve de mange numre i stand til at give en flot cirkusforestilling.

(opt. Brønderslev Produktionsskole)

Et af skolens formål har altid været at give eleverne færdigheder indenfor de kreative fag og kendskab til de eksisterende kulturtilbud, og om muligt også som aktiv deltager.

 

 

Faget sløjd og håndarbejde er samlet i faget design, begge faglokaler er bibeholdt, men halvdelen af klassen arbejder i sløjdlokalet, mens den anden halvdel er i håndarbejdslokalet.

5. B arbejder i sløjdlokalet 4. kl. med lærer Kirstine Skov

* udstiller deres arbejde i mediateket

Design i sløjdlokalerne med 4. B og lærerne Kristine Skov og Klaus Bencke.

Faglokalerne for de kreative fag er samlet i bygningen mod syd. Også natur og teknik-undervisningen holder til her.

 

Tidligere var der til højre i stueetagen et stort lærerværelset, og bibliotek var dengang placeret ovenover.

I det tidligere skolebibliotek er der nu indrettet fysiklokale, hvor eleverne fra 7. kl lærer teori og foretager forsøg.

Der vil i fremtiden være endnu mere brug for naturvidenskabsfolk, og bl.a. derfor prøver lærer Kristian Møgelmose at gøre faget endnu mere spændende ved i halvdelen af timerne at indarbejde elev-forsøg.

Eleverne arbejder i grupper om hver arbejdsstation.

 

Biologilokalet bruges ligeledes af 7.-9.-klasserne. I biologi lægges der vægt på økologi, hvordan det, der indgår i naturen indvirker på hinanden. Der arbejdes med biotoper som f.eks skovsøen og stofkredsløbet, som f.eks CO2-regnskabet.

Overfor det forholdsvis nye fysiklokale ligger musiklokalet.

Musikinstrumenter og sanganlæg er her til rådighed, når musiklærerne skal undervise i sang og musik, herunder opførelser af musikstykker.

Sang og musik følger eleverne gennem hele skolen, men bl.a. i 7. kl. kan det tages som valgfag.

Her er det musiklærer Vivi Steffensen der er ved at indøve nogle numre til julekoncerten med 7. Klasse-elever.

Hjemkundskab er ikke placeret i sydbygningen men i toppen af den gamle Krogensgadebygning. I dobbelttimerne får eleverne lov til at lave en eller to retter efter en bestemt opskrift. Udover at kunne lære at lave bestemte madretter, er formålet at lære eleverne noget om smag, udseende, det ernæringsmæsige, sundhed i fødevarerne osv.

6.5.3 KLASSEUNDERVISNING

Undervisningsformerne udvikler sig over tid og pædagogiske strømninger kommer og går ligesom skolereformer bliver erstattet af nye, men en stor del af den daglige undervisning har desuagtet blevet afviklet kontinuerligt uden de store metodemæssige brud.

Matematik i 9.B med lærer Kristian Møgelmose

Med den nye folkeskolelov fra 2014 blev der sat fokus på at den udvidede skoledag skulle indeholde bevægelse i undervisningen og andet end tør teoretisk indlæring. I et vist omfang fik lærerne dog blot pålagt at tilrettelægge undervisningen som de havde gjort hele tiden, nu på grundlag af udtrykkelige retningslinier.

Folkeskoleloven kom i forlængelse af piza-test-debatten og en meget intens debat om især manglerne i den danske folkeskole.

Som det var tilfældet ved indførslen af de nationale test fra 2007 var cost-benefit-overvejelserne inde over. Fra politiske og administrative ledelse var der tanker om at få meget mere fagligt og pædagogisk udbytte for de samme penge.

Piza-undersøgelserne kom tidligere. Disse landeundersøgelser af eleveres faglige niveau spillede godt sammen med New Public Management-tankesættet. Med de alarmerende meldinger om at danske elever klarede sig meget dårligere end elever fra sammenlignelige lande, var banen kridtet op til forandringer i folkeskoleloven. Der var åbenbare begrundelser, men også en understrøm af, at verdens dyreste folkeskole nu også var blevet verdens dårligste, hvilket medførte et pres for strammere arbejdstidsregler. Det mundede ud i at lærerne nu som hovedregel skulle opholde sig på skolerne i arbejdstiden i stedet for at forberede sig hjemme eller holde møder med forældre mv. udenfor normal arbejdstid. Forberedelse, forældresamarbejde og andre opgaver skal nu varetages i det afsatte tidsrum.

Den nye folkeskolelov fik beredt vejen af en opsigelse af lærernes overenskomst i foråret. Den nye overenskomst kom i stand efter en lærerlockout og tidligere aftaler om ø-tid og lign. blev byttet ud med nye regler som betød at forberedelsestiden, koordinationen og forældresamarbejde skal ligge indenfor normal arbejdstid.

 

Kontorer til administration og herunder til skoledelederne, lærerværelse, skolepsykolog, pædagogisk værksted til lærerne og andre funktioner blev placeret i fløjen mod nord i to etager, ligesom der blev plads til nogle klasselokaler ovenpå i bygningen.

Det første rum ved ”sideindgangen” indtil administrationen, lærerværelset mv. er kontoret med skolesekretær Pia Nørgaard.

Ved siden af skolesekretæren er der indrettet kontorer til skolelederen og viceskoleleder.

Skolens ledelsesgruppe aug. 14: Fra venstre viceskoleleder Henning Madsen, skoleleder Torben Mikkelsen,

leder af SFO og landsbyordningen Ove Ravn Jensen samt afdelingsleder Jørgen Dyrskjøt Thorsen.

Teknisk-administrative opgaver

 

Engang indtil 80-erne boede pedellen på skolen, dvs i en lejlighed i Skolegade ved siden af den gamle brandstation. I dag nøjes man med kontorer, værksteder og personalestue i den gamle villa i Krogensgade.

 

Pedelboligen, som oprindeligt er en privatbolig, blev opkøbt og lagt til skolen i slutningen af 90-erne, egentlig i forbindelse med opførelsel af multihallen, fortæller pedel Torben Højer, som ikke alene er pedel på Skolegade, men også varetager administrative og tekniske funktioner på nogle af kommunens andre skoler.

 

Udover at skolen har tilknyttet pedeller er der i forbindelse med en fhv. stor skole som Skolegades skole er der en del teknisk-administrativt personale.

Else Jensen

Jannie Larsen

Torben Højer og Peter Larsen

Bente Bendtsen

Fra 2010 var bygningen med mediateket og andre faciliteter påbegyndt, og ved indvielsen i 2014 havde man allerede brugt biblioteket og andre faciliteter i bygningerne ud mod Skolegade i nogle år.

Mediateket fungerer ud over som bibliotek også til udstilinger, optræden, møder, filmforstillinger mm.

6.5.6 Serritslev Skole

Serritslev Skole kom administrativt under Skolegades Skole i 2010. Skolen optager elever fra 0. til 4. klasse, hvorefter de skal gå på Skolegades Skole.

Skoledistriktet for Serritslev og omegn har årgange på en halv snes elever, og med de seneste års mange skolelukninger, har den også været lukningstruet.

I år besluttede Brønderslev Kommune at lukke skolen fra 2015, hvor den ellers ville kunne fejre 60 års jubilæum som centralskole.

Afrunding

Indtil den seneste store ombygning der blev færdiggjort i 2013 synes “den gamle skolen” at have bevaret sit oprindelige præg fra 1889, selv om den i tidens løb har været scene for mange nye tiltag. Nogle kan forekomme mærkelige for os i dag, f.eks at der ikke blot blev indrettet lærerboliger på skolen, men at der også var almindelige lejligheder i den øverste etage, og at tyskerne under krigen brugte en del af skolen som indkvartering.

Med de nye bygninger i 2012 skulle de fysiske rammer være på plads, men sådan skulle det ikke gå. Skolerne blev kritiseret for at passe bedre til det gamle industrisamfund end nutiden. Det blev imødekommet med grupperum og mødelokaler med de nye bygninger, dog langfra tilstrækeligt. Oveni alt dette kommer så den nye skolereform med lærerarbejdspladser mm. indrettet på selve skolerne. Folkeskolereformen fra 2014 stiller krav om nye forberedelsesrum, værksteder og andre lokaler til den udvidede skoledag. For at indrette dem, har man måtte inddrage andre lokaler, bl.a. flere af de efterspurgte grupperum, og den evige kamp for at holde nogenlunde trit med tidens krav kører videre. Det vil blive spændende at se hvilke nye tiltag skolen vil komme til at gennemgå.

 

Skolerne lever i en tid med hastigt omskiftelige forhold og allerede før den nye folkekolelov er helt sat i værk, er skolestrukturen i kommunerne under forandring, og løbende ændringer må forventes.

Skolen har i dag omkring 40 lærere og er oppe på 600 elever fra 0. kl til 9. klasse.

 

Lærerne august 2014

Øverste fra venstre: Kristian Winther Møgelmose, Jeppe Holt Gleager, Kristine Lundgaard Hansen, Karen Costin, Henning Madsen, Jes Høyer, Hanne Møller Andersen, Torben Stenskrog Madsen, Thomas Dahl Iversen, Jacob Pedersen.

Næste række fa venstre: Christina Hougaard Vestergaard, Gitte Brogaard, Anette Dunker, Lotte Vesterholt, Klaus Behncke, Joan Beck, Jan Philipsen, Stine Thomsen Juhl, Rune Hjort Thomsen, Carsten Nors.

Næste række fra venstre: Torben Mikkelsen, Hanne Kjær, Ditte Topp Olsen, Marianne Søndergaard, Betina Kirsa Havsager, Kirstine Skov, Susie Katja Rasmussen, Heidi Røjkjær Kjøbsted, Pia Tina Nørgaard, Anne Esbensen, Heidi Taagaard, Shahin Vakili Jensen, Lone Laugesen, Maibritt Bundgaard Lind.

Forrest fra venstre: Michael Dahl, Louise Skov-Nielsen, Dorthe Budolfsen Carlsen, Anja Margrethe Christensen, Maja Marie Christensen, Line Tørholm, Vivi Steffensen, Kasper Kæhlershøj Anderson.

Ikke med på gruppebilledet:

Hanne Due Bak Anna Bang Røjkjær Peter Madsen

Susanne Ulsted Lise-Lotte Trudslev Anne Bartyla

Jette Bardino Aggeboe Sabrina Mogensen

Skolegades Skole gennem 125 år

6.1. RENOVERING OG OMBYGNING

Skolegade Skole er fra sin første tid udbygget ved knopskydning uden skole af den grund havde mistet sin faste identitet.

skolen set fra Krogensgade-siden i 1946 .... og fra Skolegade i 80-erne

6. Den nye skole

6.3.3. Skolepsykologen

 

Et af skolens tilbud er pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR).

Skolepsykologens arbejde består i at yde pædagogisk psykologisk råd- givning til skolens forældre, lærere og pædagoger. Skolepsykologen her på stedet, Mahin Vakili, har kon- tor på rådhuset i skoleforvaltningen og deler des- uden et kontor med sundhedsplejersken til sit arbejde her på stedet. Skolens lærere og pædagoger kan få råd og hjælp i en åben rådgivning – det kan f.eks. være supervision.

Mahin Vakili har været ansat på Skolegades Skole siden 2007.

 

Psykologens opgave er desuden at foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger, hvor psykologen skal vejlede i hvordan den enkelte elev bedst kan støttes. Skolepsykologen kan benytte sig af samtaler eller observationer i den pædagogisk-psykologiske vurdering, som kan betyde specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.