5. Nye tider

 

Blot ved at se på klassebilleder fra 50’erne og derefter slutningen af 60’erne fornemmer man de store ændringer i pædagogikken og alt andet i skolens dagligdag.

Lærer Åge Hesdorf omtaler mærkbare ændringer i perioden under skoleinspektør Elis Fredriksen. Han tiltrådte i 1958 samtidig med den nye folkeskolelov. Hastige forandringer i samfundsudviklingen og tidsånden med ord som demokratisering og antiautoritær vandt indpas i skolen.

”Vi kendte ikke til disciplinkrise og meget lidt til moderne psykologi. Vi forlangte at det arbejde der skulle gøres, blev gjort. En uartig eller næsvis elev fik sin forseelse afgjort kontant, og så var den potte ude” mente Åge Hesdorf, og eleverne i klassen var tilbøjelige til at give ham ret.

Andersledes ser det ud i slutningen af 60’erne, hvor elever og forældre nok snarere ville overveje at klage eller politianmelde lærerne. Ungdomsoprøret og opgør med autoriteter i almindelighed bredte sig ind i klasselokalet. Eleverne mærkede, at der var nye tider. ”Frøken” og ”De” blev skiftet ud med ”du” og fornavn.

Realklasse 1960

I 100-års jubilæumsskriftet fortæller en tidligere elev på skolen, Steen Yssing, om forandringerne. Han startede på den lille forskole i Tygelsgade først i 60'erne ”før verden og ungerne og pænheden og hele molevitten fik sig en gevaldig tur i centrifugen”, men han fornemmede noget var i gære, da han rykkede op til de store klasser i Skolegade: ”Bruddet havde egentligt mere at gøre med tiden end med skolen. Dengang i 60'erne. Mangt og meget var i bevægelse ude i samfundet, har jeg senere forstået. Dengang fattede jeg ikke en brik - kun at tingene langsomt, men sikkert forandrede sig. For os unger manifesterede det sig i de besynderligste tiltag: Pludselig måtte vi være inde i frikvarteret, pludselig skulle vi ikke smugryge på toiletterne, men kunne smøge den for næsen af gårdvagten, og pludselig skulle vi lære om både folkestyre og sex! Evnen til at deltage i den demokratiske proces eller slægtens videreførsel kan næppe tilskrives undervisningen hidtil usete højder - men der skete noget.

Skolegades Skole gennem 125 år

5. Nye tider

Lærerpersonalet 1966

Skoleloven i 1975 bar præg af de allerede fremherskende tanker og ideer.

Den var en naturlig følge af udviklingen fra sidst i 60'erne med lighedstankegang og modvilje mod at sortere.

 

Realskolen afskaffes med folkeskoleloven fra 1975 og der indføres en frivillig 10. kl, eleverne skulle altså ikke mere foretage det efterhånden utidssvarende valg mellem en ”boglig” eller ”praktisk” linje.

Her den sidste realklasse fra Skolegades Skole, som forlader skolen sommeren 1978. Herefter går eleverne i den udelte 8.-10. kl.

Gruppearbejde og projektarbejde erstattede i mange af timerne den traditionelle kateterundervisning. Flere timer blev afsat i fag som dansk, historie, biologi, geografi til gruppearbejde i projektgrupper.

Derudover blev der i afsat en hel uge, f.eks. en temauge til at arbejde med en bestemt problemstilling eller emne.

I 100-års-jubilæumsskriftet omtales således, hvordan skolen i 1982 havde afsat en uge til udsmykning af skolen på tværs af klasserne.

De 486 elever og 32 lærere havde gået sammen i 4 skemafri temadage om at male og dekorere de gamle bygninger. Udover at installere farvestrålende landskaber, fisk og figurer over vinduerne og på vægene, fik skolegården en overhaling med en gang maling, og en gruppe byggede en legeplads med balancebom og hængebro.

Skoleinspektør Elis Frederiksen, kom som tidligere beskrevet til at stå i ledelsen af skolen i en periode, hvor skolen gennemgik den beskrevne forandringsproces.

 

Elis Frederiksen fortsatte som inspektør indtil 1988, hvor Ole Stevns tiltrådte og videreførte linjen.

 

Demokratisering og øget forældreindflydelse i folkeskolen var blandt tidens temaer. Og det mundede bl.a. ud i ændringer i styringen.

I forlængelse af skolereformen fra 70'erne blev skolenævnene i 1990 erstattet af en skolebestyrelse med et flertal af forældrerepræsentanter.

I folkeskoleloven fra1993 bortfalder niveaudelingen og folkeskolen bliver en enhedsskole, dog med en differentiering af undervisningen, som skal tilpasses den enkelte elevs forudsætninger.

 

Søndergades skole blev bygget 1955 for at imødekomme det voksende børnetal. Selv om dette ikke steg i samme grad i 70'erne, blev rammerne dog efterhånden for trange på Skolegade Skole. der ligesom Søndergades Skole havde omkring 800 elever.

Ved skoleårets start i august 1976 blev en nye skole i byen taget i brug. Hedegårdsskolen havde 410 elever og kom selvfølgelig til at påvirke de øvrige skoler og heriblandt Skolegades Skole ved at kapre såvel elever som lærere fra disse.

Lige indtil om- og nybygningen i Skolegade i 2001 var indskolingen placeret på den lille forskole i Tygelsgade.

 

 

1. skoledag august 1990 på forskolen i Tygelsgade. Klasselærer Klaus Benhncke tager imod elever og forældre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Børnehaveklasserne var dog oprindeligt startet op i en bygning i Torvegade, nemlig der hvor sygekassen tidligere havde kontorer, men senere samledes både bh-klassen og første-anden-tredje-klasserne i Tygelsgade Skole.

Her var også placeret skolefritidsordningen Snurretoppen. I SFO'en kunne alle elever fra børnehaveklassen til 3. klasse gå før og efter skoletiden, et tilbud om pasning og aktivering tilrettelagt af pædagogisk personale.

I 80'erne og 90'erne kom den stadig hastige udvikling indenfor edb også til at kunne mærkes indenfor skolen.

Faget datalære eller edb kom på skemaet, og eleverne lærte at anvende edb til matematikopgaver, tekstbehandling, billedbehandling, håndtering af databaser med mere.

Det var dog først senere med udbredelsen af internettet senere, at it for alvor blev integreret i fagene.